Find din ønskebil
Du kan som udgangspunkt lease en hvilken som helst bil hos Copenhagen Leasing Partner.
Det kan dog sjældent betale sig for dig at lease en helt ny bil hos os, da bilproducenterne ofte udnytter nogle særlige regler, der gør, at deres tilbud er bedre for dig.
Om du finder bilen i Danmark eller udlandet spiller ingen rolle. Den tyske hjemmeside Mobile.de er dog et godt sted at søge efter bil, da udbuddet er stort og bilerne ofte har mere udstyr, end vi er vant til herhjemme.
I leasingperioden
Når du leaser en bil hos Copenhagen Leasing Partner, bliver vi registeret som ejer og du som bruger. Du behandler derfor bilen som var den din egen.
Forsikring, bilvask, service osv. kan indgå i leasingaftalen, men det kan sjældent betale sig for dig. Det anbefales derfor, at du selv står for disse ting.
Leasingkontraktens hovedvilkår tilpasses din behov, herunder hvor længe leasingperioden skal vare.
Find din ønskebil
Ingen forventer, at du afleverer bilen tilbage i helt samme stand, som da du modtog den, men du er ansvarlig for større skader mv.
Du kan se hvilke fejl og mangler, der accepteres ved aflevering af bilen, i leasingkontraktens bilag 3.
Når din leasingperiode ophører, afleverer du bilen tilbage til Copenhagen Leasing Partner.
I praksis betyder det, at du afleverer bilen hos Autorola, der forestår gennemgang af bilens stand.
Copenhagen Leasing Partner A/S blev etableret 2016 af Stig Birk Dørler, der forgæves havde søgt efter et leasingselskab, der ved leasing af en brugt bil ville stå på mål for den restværdi og registreringsafgift, som de selv havde fastsat.
Alle leasingselskaberne mente åbenbart, at han og andre leasingtagere, der til daglig beskæftigede sig med noget helt andet end brugtbiler, bedre end leasingselskabet selv skulle være i stand til dels at vurdere restværdien og dels til at finde en køber til den leasede bil, når leasingperioden ophørte.
Det var også uforståeligt, at leasingtager overfor SKAT skulle være ansvarlig overfor SKAT for den registreringsafgift, som leasingselskabet havde fastsat.
Stig Birk Dørler besluttede derfor at etablere det leasingselskab, som han selv kunne tænke sig at være kunde hos, og det blev til Copenhagen Leasing Partner A/S, der formentlig blev Danmarks første leasingselskab, hvor leasingtageren af en brugt bil afleverer bilen tilbage til leasingselskabet, når leasingperioden ophører - uden på noget tidspunkt at stå til ansvar for restværdi eller registreringsafgift
Operationel leasing
Når du leaser en helt ny bil, er der næsten altid tale om operationel leasing, hvilket betyder, at du afleverer bilen tilbage, når leasingperioden ophører.
Leaser du en bil hos Copenhagen Leasing Partner, er det også operationel leasing.
Copenhagen Leasing Partner var det måske første – og muligvis stadig det eneste - leasingselskab herhjemme, som yder operationel leasing af brugte biler.
Finansiel leasing
Finansiel leasing er altdominerende, når det kommer til leasing af brugte biler i Danmark. Leasingtager er forpligtet til at anvise en køber til den restværdi, som leasingselskabet har fastsat, når leasingperioden ophører. Køber skal næsten altid være momsregistreret, hvilket betyder, at køber ikke er beskyttet af Forbrugerlovens regler om garanti og returret.
Det siger sig selv, at salgsprisen sjældent er høj, når salget er begrænset til momsregistrerede virksomheder, der skal købe uden garanti eller returret.
Selvom leasing betyder leje, er finansiel leasing kun leje i en meget kort periode; typisk 12 måneder, hvorefter leasingtager er forpligtet til at anvise en momsregistreret tredjemand som køber.
Man kan i teorien også selv være køber, men prisen skal i så fald skal være fuldkommen markedskonform trods manglende garanti og returret. Den største risiko er dog, at Skat annullerer leasingaftalen med tilbagevirkende kraft, hvis Skat vurderer, at det var hensigten, at leasingtager skulle ende med at eje bilen.
Det betyder i så fald, at der skal betales fuld registreringsafgift - og som regel også moms - af bilens værdi på tidspunktet for leasingafta-lens indgåelse.
Efter Copenhagen Leasing Partners opfattelse er finansiel derfor hverken en leje- eller købs-aftale, men en ansættelsesaftale, hvor man som leasingtager lejer bilen, mens man er ansat til at sælge bilen til en af leasingselskabet fastsat pris til en fast dato.
Restværdien er nemlig den betaling, som leasingtager garanterer, at leasingselskabet får ved endt leasing.
Leasingselskaberne har derfor ofte mere en én grund til at angive en høj restværdi, for - selvom der er selvfølgelig ikke er garanti for, at det sker - kan de månedlige leasingydelser holdes nede således, at det ligner et godt tilbud..
Man argumenterer ofte for, at en leaset bil efter endt leasing kan sælges i hele Europa, da den sælges uden registreringsafgift.
Ingen har dog endnu kunnet forklare, hvad der skulle få f.eks. en tysker til tage til Danmark for at købe en bil uden garanti, medmindre prisen er meget lav. Logikken er jo iøvrigt også, at vi henter biler primært i Tyskland, fordi man der får mere bil for pengene.
Det var bl.a. af ovennævte årsager, at Stig Birk Dørler ikke ønskede at lease en bil baseret på finansiel leasing, og i stedet etablerede Copenhagen Leasing Partner A/S, da han dengang kun kunne finde leasingselskaber, der tilbød finansiel leasing.
Copenhagen Leasing Partners primære opgave er at tilbyde fordelagtig leasing af brugtbiler til virksomheder.
Medmindre du som privatperson vælger en af de biler, som Copenhagen Leasing Partner allerede har på lager, forholder det sig desværre i de fleste tilfælde omvendt ved leasing til privatpersoner.
Årsagen hertil er ganske enkelt, at der er særlige regler for leasing til privatpersoner, som gør, at det ikke kan betale sig for en privatperson at lease en bil, der ikke allerede er i et leasingselskabs portefølge.
Privatleasing af helt nye biler, hvor bilproducenterne kan udnytte nogle særlige regler, er derfor langt mere fordelagtige for leasingtager.
Selvom man kunne sige, at det ville være leasingtagerens eget valg at vælge en relativt dårlig løsning, ville det stride mod hele idéen med Copenhagen Leasing Partner.
Derfor tilbyder Copenhagen Leasing Partner kun privatpersoner at lease biler, der er på lager.
Som udgangspunkt kan du lease stort set en hvilken som helst bil. du ønsker.
El-biler og helt nye biler kan det dog ikke betale sig for dig at lease hos Copenhagen Leasing Partner, så det vil kun være meget undtagelsesvis, at vi vil give dig et tilbud på dette.
Du er således ikke begrænset til det relativt lille udbud af biler, som står klar til leasing allerede.
Hvis du ikke allerede har fundet den bil, du ønsker at lease, kan du med fordel søge på den tyske hjemmeside Mobile.de.
Her finder du et meget stort udbud af biler, der generelt er bedre udstyrede end de biler, vi normalt finder herhjemme.
Er du allerede kunde hos et andet leasingselskab, og er udfordret af at skulle anvise en momsregistreret køber, kan vi ofte være løsningen,
Kr. 1.500.000
Bilen kan købes for:
inkl. moms og registreringsafgift
Porsche 911 Carrera 4S Cabriolet (991)
Første reg. Km. HK Nypris
14.01.2020 75.000 km 420 3.650.000
inkl. moms og registreringsafgift
Leasing: Månedlig ydelse Førstegangsydelse
3 mdr.:
6 mdr.:
12 mdr.:
24 mdr.:
36 mdr.:
Alle ydelser tillægges moms
Porsche 911 Carrera 4S Cabriolet (991)
Første reg. Km. HK Nypris
14.01.2020 75.000 km 420 3.650.000
Bilen kan købes for:
Kr. 1.500.000 inkl. moms og registreringsafgift
Leasing: Månedlig ydelse Førstegangsydelse
3 mdr.:
6 mdr.:
12 mdr.:
24 mdr.:
36 mdr.:
Alle ydelser tillægges moms